Om mig

Om mig

Om mig

Jeg er uddannet klinisk psykolog fra Ålborg universitet i 2006. Autoriseret af psykolognævnet i 2009, specialist i psykoterapi indenfor voksenområdet i 2018 af fagnævnet i dansk psykologforening. Jeg har en 3-årig efteruddannelse i psykodynamisk terapi og flere kurser i mindfulness og meditation samt tantra for par. Jeg er uddannet sexolog fra 2019.

Mit CV bærer præg af min hovedinteresse for at arbejde samtaleterapeutisk, særligt indenfor voksenområdet individuelt, med par og pårørende. Mit udgangspunkt er altid relationen til dig fremfor metoden. Mit teoretiske ståsted er hovedsageligt psykodynamisk, men jeg trækker på eksistentiel forståelse, kognitiv teori og metoder, mindfulness og giver psykoedukation efter behov. Det betyder, at jeg i praksis underviser i terapien, når jeg oplever, at det er relevant.

Når jeg intuitivt fornemmer, at psykoterapi kan suppleres med andre mere alternative metoder såsom healing, foreslår jeg det som en mulighed. Nogle gange kan healing bidrage til kropslige sansninger og erfaringer, som fint kan supplere det psykoterapeutiske arbejde på en måde, der bidrager til fornyet indsigt og forløsning. Dette kan være en god vej udenom det mentale apparat, som kan blokere en videre udvikling. Dette foregår med tøj på, det vil blive tydeliggjort at rammen skifter og det er valgfrit. Min faglighed kombineret med din indsigt i dig selv vil afgøre, hvilken vej vi skal gå.

2006-2007: Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i spiseforstyrrelsesteamet, Herning

2007-2011: Selvstændig praksis i Ålborg

2007-2011: Rehabiliteringscenter- og revalideringscenter for flygtninge, Ålborg

2011-nu: Deltagelse på årlige kurser i tantra for par, meditation og fordybelse, dynamisk energibevidsthed v/spirituel lærer Anne Sophie Jørgensen

2011-2017: Enhed for selvmordsforebyggelse i voksenpsykiatrien, Ålborg

2017-2018: Selvstændig praksis i Horsens

2017-2019: Center for Smertebehandling FysioDK, Horsens

2019-2022: Enhed for depression, Psykiatri, Ålborg

2019-nu: Selvstændig praksis i Ålborg

2019: Uddannet sexolog ved HEC

2021: Uddannet mindfulness instruktør ved AT WORK

 

Jeg har en voksende interesse for at hjælpe mennesker til at opnå større bevidsthed i seksualiteten, så seksualiteten får liv, kan udvikle sig og bidrage til livskraft og glæde.

Mine spidskompetencer er at arbejde med mennesker i livskriser, som er belastet af forskellige årsager eller som ønsker større seksuel bevidsthed i deres liv, individuelt eller som par.

Jeg er autoriseret og medlem af Dansk Psykologforening, Det sikrer dig som klient på forskellig vis, herunder retten til at klage. Jeg er ligeledes medlem af Dansk Sexolog Forening.

Jeg kan tilbyde følgende former for behandling:

Individuel psykoterapi til primært voksne, men også unge bla:

  • belastningsreaktion, stress og udbrændthed
  • post traumatisk stress
  • depression og angst
  • tab, sorg og krise
  • spiseforstyrrelser
  • personlighedsforstyrrelser/problematikker
  • selvmordstanker
  • lavt selvværd
  • parterapi, samliv og seksuelle problematikker